Go to Top

Spar tid og penge

Præcis beregning af el-opgaver sparer tid og penge

Installatører og rådgivere får helt nye muligheder for at beregne el-opgaver hurtigt og korrekt – og vinde dem uden at tabe penge.

Det er resultatet af et banebrydende samarbejde mellem IGE+XAO Danmark A/S og PM El-beregning ApS, som integrerer el-branchens to førende programmer: CADdy++ / SEE Electrical Building til el-teknisk dokumentation og Kalkia til beregning af el-opgaver.

Samarbejdet mellem IGE+XAO Danmark A/S og PM El-beregning ApS betyder, at alle informationer fra tegninger af el-installationer i CADdy++ / SEE Electrical Building overføres til beregningsprogrammet Kalkia. Integrationen af CADdy++ / SEE Electrical Building og Kalkia bliver præsenteret på messen EL & TEKNIK 2012 8.-10. maj i Odense Congress Center.

Flemming_Rindal_Kalkia_web

”Integrationen mellem CADdy++ / SEE Electrical Building og Kalkia giver mig helt nye muligheder. Jeg får glæde af, at alle komponenter og kabellængder kommer med fra tegningen til beregningen, og optællingen bliver 100 procent korrekt,” siger aut. installatør Flemming Rindal, Ballerup Installation.

”Konkurrencen om opgaver er hård og bliver vundet på marginaler. Jo mere præcist jeg kan beregne et tilbud, jo bedre er mine muligheder for at få opgaven uden at tabe penge på spild og manglende komponenter,” siger Flemming Rindal.

Det er enkelt at lægge tegninger af el-installationer ind i CADdy++ / SEE Electrical Building. Programmet kan både læse PDF-filer, scannede tegninger og grafiske filer. Programmet er let at bruge med ”drag’n drop” og giver fuldt overblik over installationen og alle komponenter som tavler, kabler, kontakter og armaturer.

”Det er hurtigere, lettere og mere sikkert at bruge programmet frem for at tegne installationen på papir. Så undgår man også bekymringer om, at papirtegningen bliver væk eller ikke kan læses af elektrikeren. Installatøren kan desuden få en mere overskuelig og komplet dokumentation, hvor alt lige fra dokumentation af tavlen inkl. varmetabsberegning til dokumentation af selve installationen er integreret. Det sparer samtidig installatøren for meget tid og giver ham en let tilgang til at beregne et korrekt tilbud,” siger direktør Michael Adelskov Mahler fra IGE+XAO Danmark A/S.

Direktør Claus Thomsen fra PM El-beregning ApS vurderer, at integrationen mellem de to programmer kan spare installatører og rådgivere 50-75 procent af tiden på at beregne et tilbud, hvis tegningerne over installationer er opmålt i CADdy++ / SEE Electrical Building.

”Man slipper helt for at opmåle tegninger manuelt, tælle materialer og taste tilbudslisten ind. Når tegningen er overført skal man kun vælge materialer og montageformer, mens Kalkia selv opbygger strukturen over tilbudslister og tilføjer materialepriser og arbejdstider på hele installationen,” siger Claus Thomsen.

Kalkia rummer et omfattende og fuldt opdateret katalog over materialer fra alle væsentlige leverandører samt arbejdstider på at montere materialerne. Programmet tilbyder også et modulkartotek med over 7.000 installationsopgaver, som yderligere bidrager til at spare tid.

”Der er mange opgaver, som jeg hidtil har tegnet og beregnet manuelt, som jeg i fremtiden kan udføre hurtigere og mere sikkert med de to programmer. Det giver mig også større fleksibilitet i det daglige, når mine medarbejdere kan tage sig af tegninger og dokumentation i CADdy++ / SEE Electrical Building, hvorefter jeg kan indlæse beregningsgrundlaget i Kalkia og fokusere min tid på at beregne tilbud. Det bliver interessant og spændende at komme i gang med,” siger aut. installatør Flemming Rindal.

Yderligere oplysninger:

IGE+XAO Danmark A/S, direktør Michael Adelskov Mahler

Tlf.: 45 94 21 00
Mail: mm@ige-xao.dk
Web: www.ige-xao.dk


PM El-beregning ApS, direktør Claus Thomsen
Ttlf.: 36 36 03 12
Mail: ct@elberegn.dk
Web: www.elberegn.dk